Lær at twerke

Hop med på Pole Academys hold, og lær at shake that booty til energifyldte bouncy rytmer! Hos os kan du lære det populære dansetrin både som en del af vores ugentlige holdplan og som en polterabend-aktivitet. Vores instruktører har undervist twerking i flere år, optrådt til adskillige shows og deltaget i DM i twerking.

Som et udtryk for glæde, fejring og fest i den vestafrikanske kultur har twerking med tiden bevæget sig til halvfemsernes hiphop-dansescene i New Orleans og derfra videre til mainstream media, da Miley Cyrus i 2013 rystede sin booty på scenen til sin virale VMA-optræden – det husker du helt sikkert?!

For os hos Pole Academy er twerking en måde at komme i kontakt med sig selv, øge sin kropskontrol og blive komfortabel med at udtrykke sin seksualitet. Endnu vigtigere er det en helt fantastisk humørbombe, og det er ikke unormalt, at vores undervisningstimer ender ud i masser af smil og grin.

Hit play på den her melodi fra Spotify, og kom i twerking-humør, imens du læser videre.

twerk, twerking, lær at twerke

Twerking er træning!

At ryste sin booty er særdeles god træning. Bliv bedre til at koordinere dine bevægelser og få sved på panden, samtidig med du har en fest. Vores undervisning er altid tilpasset til både begyndere og øvede – alle kan være med.

twerk, twerking, lær at twerke

Teknik

Vi gennemgår atid teknikkerne fra bunden af. Både så alle kan være med, men egentlig også fordi det er gennem teknikøvelserne, at vi fra gang til gang øger vores kropskontrol og bliver dygtigere til at isolere de forskellige muskler og lære at spænde op og give slip de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Desuden findes der mange måde at twerke på! Derfor vil de enkelte timer også skiftevis fokusere mere på et specifikt move.

twerk, twerking, lær at twerke

Koreografi

I bund og grund er twerking jo bare ét dansemove ud af mange! Derfor sætter vi naturligvis altid bevægelserne sammen til en lækker koreografi, som oftest tager udgangspunkt i forførende tease, chairdance og dancehall. På vores hold lærer du derfor ikke kun at twerke, men særligt også at inkorpere det populære dansetrin i et flow, som du kan fortsætte med at øve dig på derhjemme eller måske endda tage med videre på dansegulvet.

twerk, twerking, lær at twerke

Kondition

Hvis du har stået i en lav squat i længere tid, ved du, hvor god en genvej det er til at få varmen! Tilføj så lige hofte- og bootybevægelser samt koreografi, og så lover vi, at din puls nok skal stige, og sveden nok skal pible frem på panden. Twerking er god træning! Og vores oplevelse hos Pole Academy er, at når træningen er sjov, så er der meget større sandsynlighed for, at du kommer afsted hver gang. Vi håber, vi ses til en omgang twerk-undervisning!

Det er en stor fordel med en stor bagdel

Som et dansestudie lægger vi stor vægt på kropspositivisme, og på at bruge og nyde vores kroppe præcis som de er. Vi danser og træner for vores egen skyld, fordi det føles godt, og hvordan det ser ud kommer i anden række. Vores danseinstruktørs motto er derfor: hvis det føles rigtigt, så er det rigtigt!

Især når det kommer til twerking, gælder det at jo flere former jo bedre. Så hold dig ikke tilbage. Du kan hoppe med på flere måder:

 

  • Drop in til 100 kr.
  • Melde dig ind i vores studie.

Hvad skal jeg have på til twerk-undervisning?

Løse bukser, shorts eller leggings i bomuld – du kommer ikke langt i stramme løbetights 😉 Medbring almindelig træningstrøje og evt. knæbeskyttere. Vi træner i bare fødder eller flade indendørssko.

Anna laver tease-trick på stol

Twerk til polterabend

Vi laver ofte polterabends og events med twerk i centrum, fordi alle kan være med, og fordi alle har det sjovt.

Vores instruktører har mange års erfaring med at afholde polterabends, og vi gør lige så meget ud af at underholde som at undervise. I kan både bringe hele selskabet ud til vores flotte, lyse studie i Viby J, eller vi kan komme til jer.

Læs meget mere om polterabend og priser her.

Citat-tegn

Twerk til polterabend var en kæmpe succes

“Vi havde booket en times twerk til polterabend, og det var en kæmpe succes. Niveauet var udfordrende, men bestemt noget vi alle kunne være med til. Lisa, som var instruktør, var sød, smilende og gav masser af opbakning.”

– Ditte