Polterabend med pole, twerk, burlesque eller lapdance
Skal jeres kommende brud eller brudgom forkæles med den ultimative polterabend-underholdning?
Hos Pole Academy sørger vi for, I får en helt uforglemmelig dag både for brud eller brudgom og resten af selskabet.
Hele selskabet kan nemlig være med, eller personen i fokus kan få en privattime med selskabet som publikum. Vores dygtige, søde og energiske instruktører vil sørge for god stemning og en lærerig og sjov undervisningstime. Instruktøren vil tilpasse niveauet, så alle får noget ud af det, og alle får en festlig polterabend.
Når I er færdige med jeres aktivitet, har vi et fælles område, hvor der vil være mulighed for at nyde bobler og snacks efter aftale.
Se priser herunder, og kontakt os for nærmere information og booking.
Vælg jeres polterabend-aktivitet
Vi har mange års erfaring i at afholde polterabend-events i poledance, twerk, chairdance, burlesque og lapdance. Uanset om I er i humør til et brag af en fest eller en rolig og hyggelig polterabend, så har vi en aktivitet til jer. Læs mere herunder, og tøv ikke med at kontakte os, hvis I er i tvivl.
Poledance
Twerk
Chairdance
Burlesque
Lapdance
Poledance
Twerk
Chairdance
Burlesque
Lapdance
Vi holder også polterabends for mænd
Poledance er ikke kun for kvinder eller mænd, der hviler i deres feminine energi. Vi har holdt adskillige polterabends for mænd, og det er en lige stor succes hver gang, da der skal bruges en stor grad af styrke og koordination.
Vi går lige så meget op i at underholde som undervise
I hverdagene underviser vi, i weekenden underholder vi. Book de dygtigste instruktører, som gang på gang er blevet rost for deres energiske og omfavnende måde at afholde events på.
Fedt arrangement til en polterabend
“Super god oplevelse – rigtig god instruktør. Rigtig sjovt på trods af, at ingen kunne “danse” forinden timen. Rigtig god stemning og et rummeligt studio med plads til både grin og fejl. Fedt arrangement til en polterabend.”
– Cecilie
Her er vores polterabend-priser
Priserne er de samme uanset, hvilken polterabend-aktivitet I vælger.
Hver aktivitet varer én time. Tilkøber I show, bobler og snacks, skal I sætte halvanden time af til hele polterabend-arrangementet. Kom gerne ti minutter før timen starter for at klæde om.
Der betales for alle i lokalet – dog ikke gravide eller andre, som af fysiske grunde ikke må danse. Er I over 20 personer, så kontakt os for mere info.
2-7 personer
1.000,-
i alt
Inklusive show
1.200,-
Inklusive show, bobler og snacks
2.100,-
8-11 personer
1.400,-
i alt
Inklusive show
1.600,-
Inklusive show, bobler og snacks
2.700,-
12-15 personer
1.800,-
i alt
Inklusive show
2.000,-
Inklusive show, bobler og snacks
2.900,-
16-20 personer
2.200,-
i alt
Inklusive show
2.400,-
Inklusive show, bobler og snacks
3.300,-
Gå fra standard til deluxe
Inklusive show?
Tilkøb vores pakke ‘show, bobler og snacks’, og giv jeres polterabend-oplevelse prikken over i’et. Med et show inkluderet i jeres polterabend kan I nyde jeres velfortjente pause, imens I læner jer tilbage og nyder vores instruktør lave et imponerende show baseret på alle mulige vilde tricks og unikke kombinationer. Mød vores instruktører her. Et almindeligt show har en varighed på ca. 2-3 minutter.
Inklusive bobler og snacks?
Tilkøb vores pakke ‘show, bobler og snacks’, og giv jer selv muligheden for at lande stille og roligt efter en intens dansetime, inden I skal videre til dagens næste aktivitet. Vi har en hyggelig lounge med sofa, stole og bord, hvor I kan hænge ud og nyde jeres bobler og snacks. I er også velkomne til at nyde bobler og snacks under undervisningstimen. Der hører et glas bobler med til hver person i prisen, og som snacks serverer vi oftest chips, nødder og chokolade og frugt.
Kontakt os og hør om ledige datoer
Hvis I sidder inde med spørgsmål, eller har specielle ønsker til jeres polterabend, så tøv ikke med at skrive til os. Vi går nemlig egentlig allermest op i at være med til at skabe en uforglemmelig polterabend-oplevelse for jeres brud eller brudgom.
Har I ikke mulighed for at komme til os?
Så kommer vi gerne til jer. Der er de ikke store krav til dette – I skal blot sørge for et lokale, hvor vi alle kan være. Kontakt os for at høre mere om en polterabend ud-af-huset.
Få svar på de mest hyppige spørgsmål her
Kan alle være med?
Ja, ja og ja! Alle kan være med. Måske pånær gravide (læs mere herunder). Uanset hvilken form man lige er i, så tilpasser vores dygtige instruktører holdet, så alle får en god polterabend med en blanding af udfordring og grin. Er der nogen, der har skader, så sig det til instruktøren, inden holdet starter, og så tager vi naturligvis hensyn til dette. Og fortrækker man alligevel at sidde ned og kigge på, så er man også velkommen til dette.
Kan gravide også være med?
Det afhænger af, hvilken aktivitet I vælger, hvor langt den gravide er i sin gravitet, og hvor aktiv den gravide i forvejen er.
Vores erfaring er, at de fleste gravide godt kan være med på det meste af undervisningen. Men det er op til den enkelte, om de kan være med. Den gravide vil få mest ud af: twerking, burlesque, chairdance og lapdance.
Man er naturligvis altid velkommen til at tage de pauser, der måtte være brug for.
Må vi tage snacks med?
Ja, I er velkomne til enten at købe bobler og snacks med i vores samlede polterabend-pakke, eller selv medbringe. Vi har et lille te-køkken med elkedel og køleskab, hvis I har brug for dette.
Må vi tage alkohol med og nyde i studiet?
Ja, I er velkomne til enten at købe bobler med i vores samlede polterabend-pakke, eller selv medbringe drikkelse og/eller alkohol og nyde dem undervejs i pauserne og efter timen.
Hvad skal vi have på af tøj?
Skal I danse pole? Så er det en god idé at medbringe:
- Korte shorts og almindeligt træningstøj
- En klud til at tørre poles af med
- Vi danser i bare fødder
Skal I twerke eller danse? Så er det en god idé at medbringe:
- Almindeligt træningstøj
- Løse leggings eller shorts (det er især vigtigt de er løse, hvis I skal twerke)
- Strømper
Husk at medbringe en vandflaske.
I er naturligvis velkomne til at være klædt ud i de skøreste outfits fyldt med farver. Det er jo trods alt en polterabend!
Kan vi gå i bad bagefter?
Pole-studiet er forsynet med et omklædningsrum og toiletter. Vi har ikke et bad til rådighed.
Må vi tage billeder i studiet?
I er velkomne til at tage billeder før, under og efter polterabend-aktiviteten. Vores instruktør hjælper gerne med at tage et gruppebillede.
I er naturligvis også velkomne til at dele billederne på de sociale medier, såfremt alle på billedet er okay med dette.
Tag gerne vores instagram-konto og brug vores hashtag #poleacademydk.
Hvis I booker et show, så beder vi jer forhøre jer hos den enkelte instruktør, om det er okay henholdvis at tage billeder af showet og dele på de sociale medier.
Vi kommer i bil – hvor kan vi parkere?
LIGE uden for. Altså så tæt på, at I nærmest kan trille til døren og ind til jeres polterabend.
Vi kommer med offentlig transport – men hvordan?
Det er let at tage offentlig transport til studiet. I kan vælge mellem:
Bus: 4A / 1A / 200 / 17 / 2-9 minutters gang til studiet.
Letbane: Den holder ca. 8 minutters gang fra studiet. Stig af ved Øllegårdsvej.
Kan vi reservere en dato og tidspunkt, indtil vi er helt sikre på planen?
Ja, det er muligt at reservere en dato og tidspunkt i en kortere periode.